Der findes et stort udvalg af fødevarer på markedet i dag, både på danske butikshylder og ikke mindst i udenlandske webshops. Det er let at blive overvældet af mængden af alternativer. Det kan også være udfordrende at forstå alle de fremmedord og begreber, der bruges for at markedsføre dem.
Findes der mælkesyrebakterier i mad?
Ja, i nogle fødevarer findes der levende bakteriekulturer. For eksempel indeholder syrnet mælk, kefir og nogle typer yoghurt mælkesyrebakterier. Du kan også få gode bakterier i mørk chokolade, salami, surkål, kimchi, mikroalger, kombucha og også nogle oste som cheddar og goudaost.
Nogle fødevarer udsættes også for ting, som kan dræbe mange af bakterierne, for eksempel stegning og opbevaring i for varme omgivelser.
Forskelle mellem fødevarer
I Danmrk gennemgår mange typer yoghurt en form for varmebehandling, som dræber bakterierne. Der findes også andre typer yoghurt, som er tilsat mælkesyrebakterier efterfølgende.
Yoghurt skal opbevares køligt. Og selvom du har den i køleskabet hjemme, er det svært at vide, hvordan den er blevet transporteret og opbevaret, før du købte den.
Er det bedre med flere bakteriestammer end én?
Nej, antallet af bakteriestammer er ikke afgørende for, om et fødevareprodukt er bedre end et andet.
Det, du bør tænke over, er hvilken bakteriestamme det indeholder.
Hvilket tidspunkt er bedst for at tage mælkesyrebakterier?
Du kan spise fødevarer med mælkesyrebakterier når som helst på dagen, gerne på samme tid hver dag. Så bliver det en del af din daglige rutine, og nemmere at huske.
For andre typer produkter kan rådene være anderledes, så følg anvisningen på emballagen, eller spørg din læge om råd, hvis du er usikker.

