Der findes et stort udvalg af probiotika-tilskud på markedet i dag, både på danske butikshylder og ikke mindst i udenlandske webshops. Man bliver hurtigt overvældet af mængden af alternativer. Det kan også være udfordrende at forstå alle de fremmedord og begreber, der bruges for at markedsføre dem.
Findes der probiotika i mad?
Ja, i nogle fødevarer findes der levende bakteriekulturer. For eksempel indeholder syrnet mælk, kefir, og nogle typer yoghurt mælkesyrebakterier. Du kan også finde probiotiske bakterier i mørk chokolade, salami, surkål, kimchi, mikroalger, kombucha og også i nogle oste, såsom cheddar og goudaost.
Det er ikke alle bakteriestammer i disse fødevarer som er undersøgt, og det er derfor ikke alt der kan regnes for probiotika. Nogle fødevarer udsættes også for ting, som kan dræbe de gode bakterier, inden de når frem til tarmen, for eksempel stegning og opbevaring i for varme omgivelser.
Forskellen mellem probiotika-tilskud og probiotisk yoghurt
I Danmark gennemgår mange typer yoghurt en form for varmebehandling, som dræber bakterierne. Undtagen græsk yoghurt eller yoghurt naturel, som stadig har et naturlig indhold af levende bakterier. Der findes også andre typer yoghurt, som er tilsat mælkesyrebakterier bagefter.
Yoghurt skal opbevares køligt. Og selvom du har den i køleskabet hjemme, er det svært at vide, hvordan den er blevet transporteret og opbevaret, inden du købte den. Derfor har du ingen garanti for, at bakterierne er i live, når de kommer frem til din tarm, eller at de vil have nogen effekt.
Sådan vælger du probiotika-tilskud
Hvad skal jeg se efter? Ifølge den internationale videnskabelige forening for probiotika og prebiotika (ISAPP), er der fem ting, du bør tænke over, når du skal vælge et probiotika-tilskud.
1. Bakteriestamme
Probiotika består af forskellige bakteriestammer. Et produkt kan indeholde flere bakteriestammer.
Find ud af hvilke bakteriestammer produktet indeholder – dette skal stå markeret på pakken.
2. Effektiv dosering
For at sikre de rigtige doser af de gode bakterier i et kosttilskud, bruges måleenheden kolonidannende enhed (CFU). Den probiotiske stamme er afgørende for hvilket CFU-tal, der er brug for.
3. Studier
Tjek indlægssedlen for at finde ud af hvilken bakteriestamme, produktet indeholder. Derefter kan du undersøge, om der er blevet offentliggjort studier af effekterne fra denne præcis denne bakteriestamme i troværdige tidsskrifter – altså de tidsskrifter hvor forskere publicerer deres forskning. Hvis flere upartiske eksperter har bidraget til at vurdere resultaterne, kan du føle dig sikker.
4. Emballage
Eftersom bakterier er meget følsomme for ydre påvirkning, som for eksempel varme, er korrekt emballage helt afgørende. Dette har en stor påvirkning på effekten af produktet.
5. Anbefalinger
Der findes nærmest uendelige varianter af probiotika på markedet i dag. Som forbruger bliver det fortsat vigtigere at orientere sig for at være sikker på, at du køber et godt produkt, som er tilpasset dine behov.
Er det bedre med flere bakteriestammer end én?
Nej, antal bakteriestammer er ikke afgørende for, om et produkt er bedre end et andet.
Det, du bør tænke over er, hvilken bakteriestamme det indeholder.
Hvilket tidspunkt er bedst at tage probiotika på?
Du kan tage probiotika når som helst på dagen, gerne på samme tid hver dag. Så bliver det en del af din daglige rutine og nemmere at huske.
For andre typer probiotika kan anbefalingen være anderledes, så følg brugsanvisningen på pakken eller spørg din læge om råd, hvis du er usikker..